Certificate of Excellence
2014-2019

  • Christian IV og Rosenborg

  • Christian IV og Rosenborg

Unik tur som ikke udbydes andre steder

Guiden er lokal ekspert i Rosenborg

Transport til fods

Ingen opsamling til denne tur

Christian IV og Rosenborg

  • Booking

  • Turbeskrivelse

    Hvis du vil blive klogere på Danmarks renæssancehistorie og vores mest berømte konge, er dette turen for dig. Mød din guide ved Rosenborgs indgang og få en eksklusiv rundvisning, hvor hele historien om Christian IV's liv rulles ud, mens I går gennem hans yndlingsslot

    I starter udenfor, hvor guiden fortæller om Christian IV og byggeriet af slottet. Derefter går I ind på slottet, hvor rundturen starter i kongens arbejdsværelse og soveværelse, hvor I også får set hans blodplettede klæder fra det berømte søslag på Kolberger Heide, hvor Christian IV stod i røg og damp og tævede svenskerne. 

    Siden bevæger I jer ovenpå og slutter i Riddersalen. Salen er beklædt med gobeliner, som viser de storslåede danske sejre i Skånske Krig. (Slottet rummer heldigvis ingen afbildninger af danske nederlag). I får fortalt historien om både disse slag og de kongetroner og sølvløver, som også står i salen.

    Rundvisningen slutter i kælderen, hvor I ser den 400 år gamle rosenborgvin, som Christian IV købte og som H.M. Dronningen den dag i dag serverer til nytårskur. Derefter ser I de danske kronjuveler, som vitterlig er blandt verdens flotteste og som blandt andet omfatter Christian IV's kongekrone.

    Corona-forholdsregler:

    Da nogle af rummene på Rosenborg er relativt små, har vi valgt at begrænse gruppestørrelsen til maksimalt 9 personer også efter, at forsamlingsforbuddet bliver ophævet, så det hele tiden er muligt at holde stor afstand.

    (Hvis antal tilmeldte bliver over 9, deler vi op i flere grupper)

    Vi besøger følgende steder på turen:

    Rosenborg

    Et af  verdens bedst bevarede renæssanceslotte bygget af Christian IV i starten af 1600-tallet. Huser i dag en imponerende samling af alt fra kronjuvelerne til noget af verdens ældste vin.

    Læs mere om Rosenborg her


     

  • Praktisk information

    Mødested

    Vi mødes ved Rosenborgs hovedindgang på Øster Voldgade


    Gruppestørrelse

    Maksimalt 9 personer (af hensyn til smittespredning)


    Betaling

    Turen skal bookes og betales her på siden inden start. Vi tager ikke mobilepay eller kreditkort på dagen.


    Opsamling

    Vi henter og bringer ikke folk til denne tur. Opsamling kan dog arrangeres i minibus for større grupper for 500 kr. I er velkommen til at skrive til os, hvis I ønsker dette. 


     

TIDSPLAN
Onsdag kl. 15
Lørdag kl. 12 og 14
 
PRIS:
(Inklusiv adgangsbilletten, som koster 120 kr per voksen)
 
Voksne:                    295 kr
Unge under 18:      195 kr
Let others know about this page: