Prøv at kigge grundigt på en femkronemønt. Der er en krone på bagsiden. Den ligger i kælderen på Rosenborg Slot. Vi vil gerne tage dig med derned og lære dig om kongemagtens symboler og fortælle dig historien om, hvordan Christian d. IV levede her på sit vinterslot.
Vi vil også gerne have dig med til Kronborg og fortælle dig historien om Holger Danske, og hvordan Frederik d. II styrede Norden, mens han blev rig af Øresundstolden og bankede svenskerne.
Eller hvad med at komme en tur med os til Skåne og besøge det glemte slot Landskrone og Malmøhus, som var Christian d. III´s vigtigste fæstning.
Hamlet Tours har i årevis vist Danmarks fantastiske slotte, kirker og museer frem for udenlandske turister. Turisterne elsker alle de verdensklasseattraktioner, vi har i Danmark, og vi er ærgerlige over, at så mange danskere aldrig selv har set dem!
Vi udbyder derfor nu også ture målrettet til danskere. Turenes fokus er at lære dig noget, du ikke allerede ved om Danmarks historie. Du vil derfor komme hjem både klogere og mere bevidst om, hvor spændende vores historie er, og hvor smukt Danmark er.
Vi har faste ture, man kan melde sig til, men vi kan naturligvis også arrangere ture for grupper hvadenten det er skolebørn, familier, virksomheder eller foreninger. Skriv til os, så arrangerer vi en tur for jer.